Københavnerhaven

Det er almindelig kendt at man skal vænne sine forspirede afgrøder til klimaer udenfor før man planter dem i haven eller i krukker på terassen. Over et par dage eller flere skal man gradvist øge timerne ens spirer står udenfor, for til sidst helt at overgive dem til Englands meget kolde sommer (det her kan vitterligt ikke kaldes for sommer, siger det bare).

Men min utålmodige og dristige sjæl kan åbenbart ikke dyrke have på den måde med langsommelige processer og slet ikke når vi har en mur i haven, som giver lidt læ og kan bruges til at hjælpe de små spirer på vej. Murer, der står og får sol det meste af dagen suger nemlig varmen til sig og kan fungere som en lille varmepude for små planter. Derfor valgte jeg at plante mine bønner ud i søndags – direkte ud i den virkelig verden, uden nogen form for tilvænning – dog op af muren for maksimal beskyttelse, læ og varme.

De blev helt stressede og tørstige ved flytningen, så bladene så en del slatne ud, men efter lidt ro og flere kander vand, ser det nu ud til at de stortrives. Så nu venter vi bare på de lillaer bønner… Og sommeren!

Har I læst bogen “Apartment Gardening“? Hvis ikke, så vil jeg gerne anbefale den til alle, der har meget lidt plads til at dyrke grøntsager på (men stort mod på at gøre det, pladsen til trods). Den er rigtig brugbar når kreativiteten skal i brug i kampen om at blive bare en smule selvforsynende.

Amy Pennington skriver om forskellige planter og afgrøder, der egner sig til at blive dyrket i små beholdere, og i den forbindelse snakker hun en del om salat, da salat er en grøntsag du kan høste 2 gange på en sæson, hvis du har bare lidt sns for at planlægge. Du skal dog ikke forvente regulære iceberg hovedet, men i stedet, det der kaldes små grønne salatblade, ”leafy greens”.

Salat er en af de hurtige afgrøder – ligesom radissen. Hvis du planlægger din have i god tid, kan du være heldig at du kan nå at plante og høste din salat et par gange på en sæson. Men det kræver at dine forudsætninger er rigtige for planten. Du skal selvfølgelig ikke plante salat i en jord med frost, og med udsigter til den koldeste og mest frostfulde kommende måned, og hermed fjerne alle forudsætninger for vækst før du er gået i gang. Men faktisk kan salaten godt lide en lidt kold og fugtig jord (min far plejede at forspire salat på et vådt engangskaffefilter i mine forældres køleskab!), så det er en afgrøde du med fordel godt kan gå i gang med tidligt på sæsonen.

Hvis du har begrænset med plads, vil jeg foreslå at du går efter af høste salaten inden den udvikler sig til et salathoved, så du kan nyde godt at de små ”leafy greens”, som vi betaler en milliard for at få i vores cafesalat herovre i London. Så kan du også nå at så mere salat og forlænge din salatsæson.

Jeg kom desværre sent i gang med dyrkningen, og jeg tror derfor ikke at jeg vil kunne nå en anden høst på min salat, men jeg gemmer stadig de ekstra frø, for det kunne jo være. Jeg har plantet min salat i en aflang sort krukke i år, som står ved kanten af vores terasse. Jeg kan også se krukken fra vores køkkenvindue og hermed holde øje med væksten. Jeg glæder mig til den første bid af ”Druken Woman Lettuce”.

Rigtig god fornøjelse med dyrkningen!

Som I sikkert har kunne aflæse af de seneste blogindlæg så er vi flyttet ind. Kasserne er pakket ud. Tingene sat på plads. Nu begynder det rigtig sjove: Haveplanlægning. Som I kan se her, er jeg godt i gang. Jeg har også haft tid til at forspire et par ting eller to. Jeg har forspiret mine nye agurker, tomater, bønner og ærtespirer. Hvor jeg dog glæder mig til at smage på det hele.

Her kan I se hvordan haven ser ud lige nu. Det lidt avant-garde bed foran køkkenet er fyldt med store sten og lidt mærkelig krystaller og en masse masse ukrudt. Så står der et figentræ i bunden af haven, for foden af det eneste rigtige bed haven har, som I kan se til højre. Det bliver selvfølgelig stående, og så håber vi at der kommer friske figner her på et tidspunkt.
Herudover er der en terrasse og et stort areal med en masse småsten. That’s it.

Jeg har gjort mig mange tanker om haveplanen, og den lyder således:

Det store stenbed: Her skal jeg luge alt ukrudtet væk, og så skal der såes forskellige slags jordbærplanter. Der er allerede få jordbærplanter men der skal flere til. Kan I forestille jer et smukkere bed end dette når jordbærplanterne rigtig blomstrer med fine hvide blomster, og som så efterfølgende bliver til smukke røde bær? Og tænk at kunne åbne vinduet i sit køkken og stikke sin arm ud og plukke jordbær? Drømme scenarie.

Aflangt bed i højre side at haven: Dette bed skal være et sammensurium af forskellige grøntsager, som I kan se på tegningen. Foruden det man kan spise, vil jeg gerne plante tulipaner i haven, så vi kan følge årstiden hele året rundt når vi står i køkkenet og kigger ud. Er der bedre forårsbebudere end smukke multifarvede tulipaner? Jeg har dog valgt at inddrage det lille bed til venstre op mod muren til tulipaner og vintergækker, og dem har jeg faktisk allerede plantet.

Terrassen: her skal der ikke stå nogen krukker eller noget, da jeg er helt ræd for at ødelægge træet. The price you get for renting, I guess.

Småstensområdet: Jeg havde forestille mig at købe aflange firkantede krukker, hvori jeg kan plante masser af forskellige salatsorter. Jeg ville stille krukkerne langs med terrassen, for at indramme siddepladserne med lidt “grøn hæk”. Det skal ikke kun være med salat. Her skal mine bønner også stå og hygge sig.

Det er planen for Københavnerhaven 2013. Det bliver helt sikkert spændende at se hvor udfordrende det bliver og hvor mange nye ting jeg kommer til at lære undervejs. Håber I vil følge mig på denne lille rejse, selvom jeg er lidt lang hjemmefra gode gamle DK.

PS. Sikke en fornøjelse at se melodi grand prix fra udlandet af og blive stolt helt ned i sokkerholderne over at man er dansker. Skæg fornemmelse.

Rigtig god søndag derude!

Jeg havde fødselsdag sidste mandags men allerede ugen forinden var min storerbror forbi her i London og med sig bragte han min fødselsdagsgave. Dette lille smukke stykke værktøj, som jeg kan lave små forspiringskrukker i avispapir af. Er det ikke nydeligt? Så er det også ret nemt, her er en lille guide til hvordan. Her er linket hvis du vil købe et lignende lille kit selv.

Du skal bruge:
1 styk af viste værktøj
1 gratisavis

Step 1: Åben avisen på midten og hiv en dobbeltside ud.

Step 2: Fold dobbeltsiden 1 gang på midten.

Step 3: Fold igen dobbeltsiden 1 gang på midten. Marker folden tydeligt, da du skal kunne rive avisens side over igennem folden.

Step 4: Begynd at rive avisen i lange ensformige strimler hvor folderne har været.

Step 5: Læg avisstrimlerne klar til at bruge med værktøjet.

Step 6: Fold avisstrimlerne rundt om værktøjet, men søg for at der er nok avispapir, der stikker ud så du kan få en bund.

Step 7: Fold avisstrimlens stykker, der hænger ud over værktøjets bund ind over bunden.

Step 8: Tryk bunden op ved at anvende værktøjets næste størrelse. Mas godt til.

Step 9: Tag et øjeblik og betragt, hvor godt du er til at lave avispotter.

Step 10: Voilà!

… Jeg er faktisk gået i gang, selvom der i den grad har været stille på bloggis. I må lige bære over med mig lidt. Jeg er begyndt at få travlt på arbejdet. Farvel Sommerferie, sagde jeg! I den forbindelse skal jeg lige finde et frugtbart skema for min hverdag, så jeg kan nå det hele inden jeg falder om på sofaen med dynen og bløde (men alvorlige) Valander. Men ja, selvom det ikke har været så tydeligt på Københavnerhaven, så har jeg haft jord under neglene. Jeg har i et par uger nu hygget mig med Jiffy potter i vore lille hyggelige køkken og måske også plantet et par ting i vores have. Det er også begyndt at blive lidt grønt, og jeg glæder mig til at vise jer resultatet. Men det må blive en anden dag. Valander venter på mig…

Jeg har købt frø til haven – fra en lille hyggelig butik i Shoreditch. Den er et besøg værd, hvis man har lyst til at kigge, føle på og købe fine ting til hjemmet. Så fine og så originale at alle, der er små bonde-fans af Bonderøven ville vise interesse, er jeg sikker på. Butikken hedder Labour & Wait og du også finde den online her!.

Her fandt jeg følgende frø, som jeg glæder mig til at komme i jord og se magien ske:

Asparagus Pea (Så begynder hovedet at spinne, er det asgarges, er det ærter, hvem ved? Og tager det også 2 år før vi kan nyde noget fra denne plante?)

Jersey Tree Cabbage (Fordi kål er en fucking dejlig og mangfoldig grøntsag. Basta.)

Red Pear Tomato (Jeg er faktisk ikke til tomater, men prøv lige at google denne dejlige én af slagsen. Så bliver man hurtig omvendt!)

Cosse Violet Beans (Man er vel dame, og violette bønner? Ja selvfølgelig!)

White Belgian Carrots (Som så vidste sig at være Spanish Black Carrots, da jeg åbnede æsken – woopsie)

Crystal Apple Cucumber (Den er jeg sikker på nok skal blive rigtig, rigtig sjov når jeg ved hvordan man skal tilberede den, og når jeg finder ud af om den overhovedet kan spises?)

Drunken Woman Lettuce (Behøver.absolut.ingen.forklaring! FTW!)

Nu skal I høre historien om en lille spirende urban farmer, der er gået i gang med projekt vindueskarm-farm hjemme i DK midt på Nansensgade. Christine (som også er blogger her) er min veninde igennem en del år efterhånden, og hvad gør gode veninder? De hjælper veninder i nød. Så da jeg havde sunget min lille klagesang her… Så steppede Christine op, uden at vide hvad hun var gået ind til… Velkommen til den første urban farmer gæsteblogger på Københavnerhaven.

Hej læsere.
Jeg hedder Christine og er blevet lokket til at gæsteblogge lidt her på matriklen. Har været veninder med Rikke i en del år efterhånden og har oplevet Københavnerhaven på 5. sal fra sin spæde start, og det udgør ca. hele min kvalifikation til dette gæstebloggeprojekt.
Jeg har altid blomster og planter hjemme i min 3. salslejlighed. Jeg elsker grønt… Men det er mere på en plant-glem-at-vande-smid-ud-slags-måde.
Jeg elsker også at luge i min mors have… Virkelig meditativt at slukke for hjernen og hive små ukrudtssager op, ordnung muss sein i haven.
Så man kan sige, at der var grobund (pun intended) for en forbedring af den eksisterende vindueskarm, som så sådan ud:

Pelargonierne er arvestykker, og derfor har de fået lov at stå meget længe trods den sørgelige tilstand.

Og det var ikke en enkel krukke, der var faktisk 5 af slagsen, der bare stod og så sørgelige ud. Så der var alt mulig grund til at give vindueskarmen en ordenlig makeover.

Nå men da Rikke flyttede til London og ulykkeligt måtte konstatere, at hun nu ikke kunne nå at forspire noget, meldte jeg mig til “det der forspiring”… (Helt uvidende om, at Rikke ikke kunne “overtage” projektet post forspiring, da man ikke må ta’ jord med ind i UK). Men når det kommer til (urban-)haveplanlægning og eksekvering for den sags skyld er jeg, pun still intended, helt grøn…

En skype-samtale med Rikke i starten af april mundede ud i en liste over frø, der skulle købes… Listen var lang, og vindueskarmen lille og gå-på-modet endnu mindre… Hvad gør en klog pige så? Hun ringer efter sin mooooaaaaar. Den 13. april kom min mor så ind med små fine frøposer og 3 stk. forspirede sager, en lille lathryrus, også bare kendt som ærteblomst i farven “Royal Salmon” (jamen det er da ikke til at stå for, en kongelig lakseplante), 2 små stk. planter, som jeg altid har kendt som tallerkensmækkere, men som åbenbart hedder blomsterkarse i en helt ny sort i farven Black Velvet og endelig en meget skrøbelig agurkeplante.

Først skulle der jo gøres plads til de nye grønne venner i vindueskarmen… Og trods deres elendige tilstand nænnede jeg altså ikke at skille mig helt af med pelargonierne… Alt og alle der kan klare mere end 5 år i mit selskab skal honoreres på en måde… Så de blev klippede HELT ned og toppene blev simpelthen stukket ned i jorden. Og det har fået en lykkelig udgang. 5 krukker blev reducerede til 1, og det ser ud til at de trives ganske godt (omend de stadig ikke er fantastisk smukke).
Og se bare, enkelte liver også op på ny!

De tre små planter blev smidt i små terracotta krukker i alm. jord, da det er ganske svært at opdrive så- og priklejord i København K.

Og som det ustrukturerede menneske som jeg er, forblev frøene i poserne… Men de tre små forspirrede sager, ja, en opfølgning på dem følger snarest.

Kan I huske dette for en små 4 ugers tid siden?

Sådan ser det ud nu:

Ved I hvad? Kartoflerne min far og jeg plantede i vores kartoffelspand er allerede kommet op. Er det ikke fantastisk? Det var godt nok hurtigt. Jeg kan huske sidste år, hvordan min kæreste troligt hver dag i mange uger efter vi havde lagt vores Samsøkartofler i højbedet på terrassen stod og kiggede og med et skuffet “Nej, de er heller ikke kommet op i dag”, kunne konstatere at det dersens kartoffeldyrkning, det tager altså tid. Men i år synes jeg det er gået relativt stærkt.

Lidt om forholdene: Min far har kun vandet, ikke gødet kartoflerne. Dog har de stået relativt varmt og beskyttet i drivhuset.

På onsdag skal vi flytte ind i denne lejlighed, som I kan se på billederne. Underskrifterne er sat og listen med ting vi skal købe er allerede lang. Jeg havde slet ikke troet at vi kunne finde en lejlighed som denne. Vores elskede lejlighed på Rantzausgade, men historik og skæve vinkler og terrasse, så umulig ud at erstatte når vi så på britiske alternativer relativt tæt på centrum af London. Men lige pludselige var den der. En lille lejlighed (for den er lille, ja. Meget lille) med have! Vi får en have! Eller have og have… Det er måske så meget sagt. Intet græs vokser her. Her er en træterrasse og småsten.

Ved I hvad det betyder? Det betyder at Københavnerhaven alligevel bliver en realitet – nu i London. Og jeg glæder mig til at komme i gang. For sivlan hvor skal der sås og plantes. Jeg har dog besluttet mig at haven kun skal udgøre rammerne for Københavnerhaven. Det vil sige at det stadig vil være grøntsager dyrket i krukker og andet altan-venligt, for ellers er der ikke nogen “urban udfordring” ved det. Og så er det jo ikke længere Urban Gardening. Så min britiske have, på den måde den kommer til at udvikle sig dette år og så længe vi bor her, vil altid være med udgangspunkt i tankegangen med Urban Gardening. Så don’t go away, I kan stadig godt læse med hvis dette er jeres interesse.

De bedste forårshilsner,

Rikke

På mandag har jeg boet i London i 3 uger. Arbejdet i 14 dage. Holdt fri i 6. Fundet en lejlighed, vi forhåbentlig ender med at få. Snakket meget engelsk, og hentet the til mine kollegaer (for det gør man herovre der går man ikke kun ud og henter til sig selv, men spørger ens kollegaer om de skal have noget med). Lært nye termer, og spist verdens bedste oksekæber i det hippe Shoreditch. Kigget på dyre vinduer i Notting Hill – uden at have råd. Skruet op og ned for varmen i den utætte viktorianske lejlighed vi låner – ditto med det varme vand.

I starten var det her flytte projekt virkelig overvældende. Det at tage på arbejde i en by man ikke kender, og tage hjem til et område man heller ikke kender. Som dagene går bliver det mindre overvældende og som den lemming jeg er, suger jeg til mig af indtryk og nye vaner. Af samme grund står jeg hver dag 8.40 i tuben til Edgware Road med en bog af en moderne britisk forfatter i et fast greb om holdestænger, selvom jeg kun skal 3 stop, før jeg kommer ind i en tube hvor ingen af de medkørende hverken har plads eller privatliv til at læse noget som helst. Det er sådan jeg kommer på arbejde.

Det ukendte område bliver også mere og mere velkendt og for at give jer et indblik i dette har jeg været ude og tage lidt billeder af mit nye hood, som lige nu er, og muligvis bliver ved med at være, Notting Hill.

Og her – som I kan se – er de også begyndt at dyrke Urban Gardening. To be continued.